Familieterapi
Elisabethhuset tilbyder familieterapi.
Mange familier oplever, at de kan have svært ved at snakke sammen, og at samarbejdet i familien ikke fungerer. Dette har en stor indflydelse på familiens samlede livskvalitet.
Familien
Måske oplever familien:
at den ikke bliver set og hørt
at de voksne har svært ved at samarbejde
at familien ikke har det så godt med hinanden
at den har brug for konkrete anvisninger og støtte til at få struktur på hverdagen
Forældrene
Måske oplever forældrene:
at det er svært at fordele opmærksomheden, når man har flere børn
at det er svært at strukturere hverdagen
at det er svært at sætte og fastholde grænser
at de har svært ved at forstå deres børn
at de har svært ved at udøve den omsorg de egentlig ønsker
at deres samliv ikke fungerer, som de kunne ønske
at have uoverensstemmelser med dagplejen, vuggestuen, skolen, SFO, socialforvaltningen, egen familie m.m.
Børnene
Måske oplever børnene:
at de bliver overset
at de ikke kan snakke med deres forældre
at de ikke trives i skolen og med kammeraterne
Årsagerne til en sådan udvikling i familien kan være mange, og det er vigtigt at være opmærksom på, at
Alle familier kan komme i en situation, hvor der kan være brug for hjælp.
Det kan ofte være begivenheder udenfor familiens rækkevidde, der kan få stor betydning.
Vi har erfaring for, at udviklingen kan vendes, så familien kommer til at trives.
I Elisabethhuset møder vi familien, hvor den er.
Der arbejdes med relationerne i:
Parforhold
Forældreforhold
Hverdags- og arbejdsforhold.
Elisabethhuset arbejder hvor det giver mest mening.
Familieterapien kan foregå i Elisabethhuset eller i familiens eget hjem.